Con Meo's X - 2011
 

Født den 20. februar 2011

 
2 han og 1 pige
 
Navn Farve og køn - colour and sex Kvalitet - quality til salg - for sale
Con Meo's X-Ray (X1)

Han/Male - Blåtabby/Bluetabby

Kæl/show Solgt
Con Meo's Xtreme X-factor (X2)

Han/Male - Blåtabby/Bluetabby

Show/avl Solgt
Con Meo's Xtra (X3)

Hun/Female - Blåtabby/bluetabby

Kæl Solgt

 
Con Meo's Xtra, 10 mdr gammel som fotomodel
 
Con Meo's Xreme Xfactor blev nomineret til best in show og vandt i certet over en anden dejlig dreng.
 
Best in show Kuld, Haderslev juni 2011

Så lykkes det endelig efter 15 års avl, at få et kuld bedømt som Best in show - ikke noget nemt med et birmakuld. Så stolt er jeg. Men sikke en flok aber at have med...... På billedet er Christina med Xray og jeg står med Xtreme og Xtra (på skulderen med numsen til)

 
Taget den 28. maj - en af de første dage hvor de fandt ud af at de kunne gå ind og ud af kattelemme. Xtreme øverst og nederst Xtra
 

18. juni - så bliver killingerne 4 måneder på mandag - men vi er så heldige, at de lige kan nå at komme med som kuld på show i Haderslev. Så vi drager afsted med 4 katte i kasserne. Xtreme og Wlady skal til enkeltbedømmelse og kuldet naturligvis. Det bliver spændende, for der er hård konkurrence. Men uanset hvad så bliver det dejligt at være sammen med flere af mine dejlige killingekøbere, som netop kommer den dag

Iana Iniko elsker de små killinger og store. Her har hun indfanget Vela hendes killing fra sidste år, samt Xtreme og Xtra kan også ses på videoen
 

30. maj - Så flyttede Xray hjemmefra sammen med Wlady. Der blev hurtigt tomt i huset, selv om der er 16 andre lige pt...men de 2 skønne drenge har været årets sødeste, indtil videre...og har fyldt rigtig meget hos os alle. De bor nu i Kerteminde sammen med Christina og Michael, og har det som blommen i et æg. Men vi er så heldige, at vi skal se dem igen om 3 uger - der er nemlig show i Haderselv, hvor både Xray og Wlady skal udstilles. Xray sammen med sine søskende, som kuld og Wlady til enkelt bedømmelse. Xtreme Xfactor bliver her i huset, som vores kommende avlshan. Han er ikke "drømmen" men jeg er NØD til at sikre mig noget fra Herbie - så jeg håber han kan blive en smuk dreng, men Xtra har mere "Herbie" over sig end ham, desværre.

 
Killingerne og jeg lige inden X-rays afgang. Xtra til venstre og så Xtreme Xfactor og Xray til højre
 
Jahhh...hvem siger det skal være nemt at tage billeder af 3 lømler?
 
Con Meo's Xray, Xtreme Xfactor og Xtra, som 13 uger gammel
 
Con Meo's Xtreme Xfactor, Xray, Xtra, samt Si Si - deres mor
 

3. maj - sikke hvor tiden går, og jeg er slet slet ikke med i opdateringer. De små er nu 10 uger gamle og ikke mindre frække. De ligner stadig hinanden, dog kan vi godt se forskel på X-ray og de 2 andre nu, idet han er meget mere "åben" i sit look. Vi afventer blodtypesvar på Xtra, og derefter bliver enten Wannabee eller Xtra formodentlig sat til salg. Forventer svar fredag, så det er spændende.

Xtreme Xfactor og X-ray til højre - som 9 uger gamle
 
Søde X-ray som 9 uger gammel - helt klart den sødeste i det kuld
 
Xtra til venstre og Xtreme Xfactor til højre, som 9 uger
 
 Xtreme Xfactor til højre, som 9 uger
 

7. april - kender du det? at noget optager dig så meget, at tiden bare går og går! - sådan er det ihvertfald her for tiden. Med 5 killinger i huset og alle de andre, så går tiden bare. Men det er super skønt, at vejret er bedre nu, så vi kan være i gårdhaven/løbegården med kattene. Så snart vejret er til det, så drikker vi vores eftermiddagskaffe derude i solen - og selv de små på 6 uger drøner med derud. Det er lidt farligt og holder sig inden for få meter af os, men syntes nu stadig det er sjovt at drøne efter de store. Farverne ser for tiden blåtabby ud, men jeg syntes de er sjove de farver....meget anderledes blå end jeg er vand til. Drengene holder formodentlig til show, mens pigen mangler den ene bagkile. De er virkelig lækre, og frække - og sikke de kan underholde alt og alle her, og selv børn er de ikke det mindste bange for. Skønt. Nå du skal til at se billeder, så jeg vil gå ned og gøre lidt rent - det skal jo til med sådan en flot bamser

Con Meo's Vela til venste og Wannabee i baggrunden af X2kuldet
 
Con Meo's X1 dreng 6 uger gammel
 
Con Meo's X2 dreng 6 uger gammel
 
Con Meo's X3 pige 6 uger gammel
 
Con Meo's X1, X2 og X3 som 6 uger
 

Mandag den 28 marts - de små blev 5 uger i går. Og hold da op de udvikler sig virkelig nu, og endlig kan jeg indimellem se forskel på dem. Men de har været nød til at få halsbånd på i forskellige farver, idet de stort set er identiske, særlig drengene - i skrivende stund drøner de rundt i stueetagen over det hele, efter de er blevet fotograferet. Det er bare lykken -  X2 er klog - han har fundet ud af, at han kan komme over indhegningen til kravlegården ved at stille sig op på noget højt og så hoppe....Ellers har de flotte vægte, og spiser lystigt af maden, som hovedsagelig består af Royal Canin Babycat. Begge drenge er reservert foreløbig, men vi mangler lige at se hvilken kvalitet de får inden noget er besluttet hvad de skal. Jeg har rodet rundt i farverne - var helt sikkert på blåtabby, men pludselig så så de alt for "brune" ud til det...men nu syntes jeg igen de er blåtabbyer, men meget anderledes i farven end jeg er vant til. Men Herbie var også ekstrem pointet uden at have mørk krop, så det er derfra jeg for min forvirring.  *** håber du nyder billederne fra de er 3 til 5 uger. Har ikke haft tid til updates før, idet tiden bare går med at lege med dem, og så har vi haft huset fuld af mine fødselsdagsgæster over rigtig mange dage.

 
Drengene X1 til venstre og X2 til højre
 
Trip, Trap, Træsko i fødselsrække, som 5 uger gammel...og så lige Wlady i baggrunden
 
Con Meo's Xtra som 5 uger
 
X1 dreng 5 uger gammel
 
Christina og Michale har været på besøg og valgt en killing - det blev Wlady, som jeg ganske forstår, at de ikke kunne undgå at falde for. Her ses Michael med de 3 babyer. De er er 4½ uge
 
4 uger gamle, fra venstre X2, til høre X1 og i midten Xtra
 
3 uger gamle nedenunder
X1 fra venstre, X2 i midten og Xtra til højre som 3 uger gamle
 
X1dreng 3 uger gammel
 
X2 dreng 3 uger gammel
 
Xtra som 3 uger gammel
 

Tirsdag den 8. marts - så blev de små 2 uger i søndags, hvor billederne blev taget. Der sker virkelig noget nu - alle har fået øjne, de begynder at vandre rundt i fødekassen, søndag lurede de ud af kassen, til Si Si's store fortrydelse. Hun blev noget urolig men accepterede til sidst, at sådan må det være med børn i kassen. De små begynder at vaske hinanden og sig selv, og det er så klutet ofte - det gør dem endnu sødere.

X1 drengen, som 2 uger gammel
 
X2 dreng som 14 dage gammel
X3 pige som 14 dage gammel
 
Con Meo's Si Si med en af drengene, tror det er X2
 
Lutter idyl i fødekassen, som 14 dage gamle
 

2. marts - tog lige fælles billeder i går, og I får lige et af dem af se her, samt et af X2 drengen som 7 dage gammel. De små har alle øjne, nogle mere åbne end andre. Puha hvor er de bare lækre små isbjørne. Virkelig et drømmekuld, må jeg sige.

X2 som 7 dage gammel. Han har åbnet øjne, dog ikke lige på billedet her
 
Vores små nullerbørn som 9 dage gammel. På øverste billede ses de i fødselsrækkefølge, X1, X2 og vores skønne pige X3
 

Lørdag den 26. februar - killingerne er 6 dage gamle, og sikke hvor de vokser og udvikler sig. De er motorisk rigtig gode, så lad os håbe det fortsætter i samme tempo. De får stille og rolig farve, og umiddelbart gætter jeg på 2 blåtabbyer og "blå eller blåtabby" til den sidste...ja er ikke sikker men er også lys som de andre. I forhold til Wlady's farveudvikling, kan de ikke være brune - men jeg aner jo ikke om Si Si giver kraftige points som baby eller...så der går altså lige et stykke tid endnu, inden de får farvedommen. Si Si er en vidunderlig mor, og jeg er så glad for, at ikke nok med jeg syntes jeg laver smukke birmaer, så har jeg også nogle ekstrem dygtige fødere og mødre som gider deres børn - men samtidig også kan gå fra kassen, og passer lidt på sig selv. Ingen af de små er ved at åbne øjne, men mon ikke de har det på næste portion billeder?

X2 dreng til venstre, pigen til højre og i midten, som bliver slikket, X1dreng.
 
X2 dreng - hvordan kan jeg så kende ham? jo han er ikke klippet på venstre baglår i pelsen
 
 
X1 dreng - formodentlig blåtabby
 
X3 pigen - formodentlig blåtabby
 

Søndag den 20. februar - jubiii ....det er sjældent jeg er så lykkelig. Vi har fået 3 super skønne, sunde og raske Herbie børn. Rosinerne i pølseenden, for der kommer jo desværre ikke flere børn efter Herbie, idet han døde efter få dages sygdom i julen. Det kan du læse mere om under W-kuld, hvis du har lyst. Men Herbie parrede få dage inden han blev syg, og egentlig forventede vi ikke, at det var en korrekt parring - den eneste vi så - men det var den så altså. Det er lidt af et mirakelkuld, og jeg kan ikke beskrive den følelse jeg har i hjertet lige nu. Jeg må være så meget påvirket, at jeg har kønsbestemt 1 killing forkert, vist nok for første gang....troede X1 var en pige, men vupti blev hun en dreng. Skønt for mig, idet jeg så har 2 drenge at lure på - for 1 killing skal simpelthen videre i avl efter Herbie.

Jeg sov i stuen hos kattene i nat, og der skete bare intet - havde sat vækkeur til kl. 9.45. Og da jeg vågnede lå Si Si under vitrineskabet, og tydelig et eller andet skulle ske. Vandet gik og så kommer der jo børn inden for nogle timer. Så jeg traskede rolig på toilet, og kom tilbage få min. efter - da var X1 født. Sikke en start - dygtig pige. Hun gjorde alt selv, som en missemor skal. Og jeg fik hende flyttet i fødekassen, for det var ikke særlig bekvemt sted hun ville føde. Det accepterede hun og vaskede løs på babyboy. Så han blev født 9.55, og straks kom fosterhinden frem til X2 - men INTET skete, men Si Si lå bare og hyggede og havde lidt veer indimellem. Troede at det var presseveer, men det har været fremdrivelsesveer, for først 2½ time efter kom nr. 2 - en glad og tilfreds trold kl. 12.20 som farede op på hendes mave og suttede løs....kunne næste ikke nå en vorte, idet han jo stadig havde moderkagen inde i Si Si. 30 min efter kom X3 med lige så stor fart. Ingen ville tro, at det var veer Si Si havde. Bare et lille tryk og vupti, så var den ude - fantastisk.

Nå men jeg stopper med fødselssnak, for ellers falder du i søvn - så nyd billederne af killingerne på 90, 102 og 94 gram.

X1 netop flyttet i fødekassen
 
Lige før X2 kommer til Verden. Sjov måde at ligge på når der fødes - men...
 
Lige før X2 kommer
 
Her er X1 til venstre ved halen og X2 ligger og dier løs
 
X1 til venstre og X2 på maven
 
Der var 1, der var 2, der kom nr. 3 til syne - det røde du kan se i midten af killingerne er fosterhinden
 
 
I fødselsrækkefølge fra venstre
 
Uden mad og drikke, duer helten ikke. Si Si får lige en god gang dåsemad med Calo-Pet på - en god nærende kost til en nybagt mor. Hun for ellers ud af fødekassen, straks hun hørte mig røre dåsen med mad....men hun må altså pænt spise ved de små - men nu går hun rundt imellem babymåltiderne, altså de smås. Sådan skal det være efter min mening. En missemor skal ikke ligge og rue på de små. Det gør de jo heller ikke i naturen.