Ny side 0

 R-kuld    T-kuld   U-kuld    V-kuld    W-kuld    X-kuld   Y-kuld    Z-kuld    A-kuld    B-kuld    C-kuld    D-kuld   E-kuld 

Dagbog - med de sidst nye billeder og tekst først!!   

Tirsdag den 17. juni 2003 - jeg har været så heldig at få nogle meget fine billeder af Con Meo's Sirius som 11 mdr. gammel. Han stortrives i Odense og er idag en meget fin dreng. Han blev kastrat som 14 uger gammel, og det har ihvertfald ikke hemmet ham i at udvikle sig meget fint.

Con Meo's Sirius som 11 mdr. gammel - en utrolig smuk kat men et meget fint hankattehoved på trods af, at han blev kastrat som 14 uger gammel.

Lørdag den 9. november 2002 - Jubiii det går bare godt for smukke Saramati i Tyskland. Og hun har fået et herligt kattehjem, hos en sød opdrætter. Og så måtte hun jo også lige vises frem på show dernede. Og det blev jo til en herlig dag, og aldrig har en Con Meo kat vundet ALT på et show - så tillykke til Con Meo's Saramati. Så ikke nok med en rigtig flot BIS i Danmark men også i Tyskland

GIF-bild: pokal4.gifBest in Variant, nomination, Best in show, Best of Best samt Best of Day (noget vi ikke har i Fifeklubber) - så tillykke til Saramati.

Con Meo's Saramati - 4 mdr. gammel og lige kommet hjem fra show

 

Con Meo's Saramati med Ute hendes nye ejer - netop ankommet lang nede i Tyskland

Mandag den 21. 0ktober -GIF-bild: pokal4.gif Jubiiiiiiiiiiiiiiii - Con Meo's Saramati opnåede en utrolig flot Best in show-killing den 19.oktober. Hun fik 4 ud af 5 dommerstemmer, og sikke en lægger sag at have med. Og ikke mindst er jeg glad og stolt som opdrætter over, at det ikke kun er mig som syntes at hun er et unikt skår. Desuden fik kuldet en flot 2. plads ud af 5 til kuldbedømmelse. - Billeder kommer snart på siden af de små.

Søndag den 13. oktober - så er der birmahygge og de lader op til dagens kamp med de voksne. Der er nu bare rift om madskålene hele tiden, og specielt Sirius er meget bange for ikke at få nok. Men han vejer også "kun" 1850 gram her som 13 uger gammel. Pigerne vejer; Savanna 1450 g og Saramati 1658 g. Så der er nogle fine store killinger Kismira og Obelix har lavet.

Con Meo's Sirius, Savanna og Saramati i sofaen - her er de 13 uger på

Torsdag den 10. oktober - så er vi kommet hjem fra fotografen. Vi forsøgte at få lavet et samlet billede af alle 3 killinger, men det var da noget af en opgave, da de jo naturligvis ikke kan sidde stille overhovedet. Men det lykkes da, og I får billederne at se så snart at de kommer fra fotografen. Bedstefar Bocelli var også med for at passe på de små, men han syntes nu bare at de var temmelig grimme og skulle bare hvæses af. De er nu sødere hjemme hos ham selv, syntes han.

Alle killingerne er nu solgte og den første flytter den 28. oktober til Odense, og smukke Saramati skal på langtur da hun skal bo langt nede i Tyskland hos en meget sød opdrætter. Savanna har ikke fundet sit kommende hjem endnu helt, men vi venter på at en evt. kommende ejer skal se hende den 19. oktober. Men bliver det ikke til den opdrætter, så står den næste i kø for at få fingrene i den lille lækre sag.

Lørdag den 28. september - jamen hvor tiden dog går. Og killingerne er nu 11 uger gamle og har været ved den grimme dyrlæge for at få foretaget div. test, vaccinationer mv. Så nu er de klar til at drage på katteudstilling og senere ud i deres nye hjem. Dog er Sirius ikke solgt, men gad vide om den rette ikke snart dukker op. Ihvertfald så er jeg ikke ked af det, da han er noget af det skønneste jeg har oplevet. Men der er altså noget ved de hanner fra Obelix. Han spinder som et tærskeværk bare man kigger på ham, og er vellidt af alle han kommer i nærheden af. Killingerne vejer nu 1200, 1400 og 1500 gram så det er fint. Savanna er den midste men hun har også meget travlt hele tiden. Og hun er stadig en dukke lige efter min smag.

Saramati og Savanna - jamen mere kær findes der vist ikke i miles omkreds af Dons

Sirius i en af sine få stille stunde - men stille sig op til ære for fotografen det kan man vel altid gøre!!

 

Savanna en tur på græsset - lidt farligt er det nu altså. Som 9 uger gammel er man nu ikke så sej alligevel!!

Sirius på vægten som 9 uger gammel - 1063 gram - så der er ved at være fyldt op til at skulle på patrulje

Mandag den 9. september - der har været meget travlt her i huset med killingebesøg, aflevering af killing mv og derfor er der set utrolig meget siden sidst.

Sirius, Saramati og Savanna stortrives her som 8 uger gamle. De er alle de voksnes trolde, og i fællesskab går det ofte over stok og sten i løbegården eller huset. Turbofræs hedder det her i huset, og det går absolut ikke stille af. Og især far Obelix nyder de små totter efter de store killinger er kommet i nye hjem. Der bliver kæmpet om pladserne i herakiet, spist mad, spundet, bidt mv. så alt er som det skal være med en flok krudtugler. Det er vidunderligt at følge deres indbyrdes leg, men den er ofte voldsom at se på. Men det er jo en del af læreprocessen i at blive en stærk birma. Kun Sirius mangler et nyt kommende hjem, men det kommer også. Det haster jo overhovedet ikke.

Sirius en stor trold med et helt specielt væsen - han er ikke til at stå for.

Savanna en lækkermisken - hun er lillamasket som sin far IC Con Meo's Obelix

Fredag den 23. august - sikke en udvikling. Og så er de kun 6 uger gamle. Der er bare drøn over feltet og løbegården er skifte ud med hele huset snart. Og er der noget som kan give mig dårlig mave, så er det når jeg ikke kan finde mine små puslinger. 600 gram fylder jo ikke meget i landskabet!! De har ikke fået interesse for løbegården endnu, og det er også udmærket i denne her varme. De store killinger nyder de små, for nu er der endelig nogle som de kan klare. Så det må helt klart blive nogle små robuste misser, men den tumult de ofte er indblandet i.

Con Meo's Sirius og Savanna får en skraber

"Se min bold" - Sirius taget i et unikt øjeblik, hvor han sidder stille.

 

Con Meo's Obelix og Saramati Con Meo's Saramati - 6 uger

"Du skal vaskes din lømmel" Far Obelix har grebet Saramati i forbifarten - selv den dovne dreng kunne lave lidt!!!

"Se hvor fin jeg er blevet efter en vask af far, han er nu bare lidt hård ved mig"!!! - dejlige Saramati

Tirsdag den 13. august - jamen så er det tid til noget nyt fra kravlegården. Der er sket meget siden sidst - der er fuld fart over feltet og alle spiser med velbehag den dejlige killingemad. Dog er torskerogn med kaffefløde det foretrukne, da Savanna ikke bryder sig om killingedåsemad. Men herligt er det at se dem spise med forpoterne plantet i tallerknen, og så bliver der guffet løs. Kismira kan ikke rigtig styre dem mere, og klager tit sin nød til mig. Og der kunne sagtens have været 3 killinger mere i kuldet, da hun producerer så ekstrem meget mælk, at det ligefrem skal kontrolleres hver dag, at hun ikke danner mælkeknuder. Men killingerne spiser jo også en del alm. foder nu, så det er ikke unormalt. Tissebakken bliver flittigt brugt nu, og den er konstant fuld - men killingerne spiser stadig af gruset i bakken. Og det er jo for os mennesker temmeligt ulækkert - gad vide hvordan det smager. Jeg vil da mene at dåsemad var bedre!!! På billederne nedenfor er killingerne 4½ uge gammel.

Con Meo's Sirius - smuk brunmasket hankat 4½ uge gammel

 

Hej jeg er Con Meo's Saramati og er utrolig uskyldig!!

"Hjææælp hvor er det kamera grimt - fjern det straks" - Con Meo's Sirius og Savanna

Torsdag den 1. august - Det er ikke fordi at jeg ser så meget til dem endnu, da Kismira har flyttet killingerne ind i det lille killingkradsehus, som står i kravlegården. Og der hygger de sig vældig fint, men vi får lige en "sludder" sammen nogle gange i løbet af dagen. Men at Kismira gider have sine killinger på så lidt plads, det forstår vel ingen i den varme. Og så er den blå dreng altså blevet til en brunmasket skønhed. Og killingerne kommer til at hedde Con Meo's Sirius - den brune dreng, Savanna - den lilla pige, og Saramati til den brune pige.

S-kuldet 16 dage gamle og vældig søde

Søndag den 14. juli - Kismiras killinger stortrives. Og snart vil de overtage førstepladsen i størrelse, hvis de fortsætter med den fart i vægtøgning. Mit bud på farverne er, 1 brun pige, 1 lilla/chokolade pige samt 1 blå dreng. Det bliver spændende om det holder stik - men gætteri er sjovt. Kort tid efter at killingerne var født, bar Kismira dem ned i kravlegården i en transportkasse. Men det syntes jeg nok ikke lige var mine planer, så jeg flyttede fødekasse der hen også, og flyttede killingerne ned i den. Men straks flyttede Kismira dem tilbage til den nu tomme transportkasse, og lagde killingerne på det bare plastic. Næææh - jeg skulle absolut ikke bestemme over, hvordan hun skulle have sine killinger. Og så fik hun sin transportkasse til killingerne og jeg fik fred. Men ok - hvor mange mødre ligger også flere dage på en fødeafdeling på sygehuset???

S-kuldet 5 dage gammel - Lilla/chokolade pige til venstre, blå dreng og den brune pige til højre. Nogle rigtig bamser og ind til videre lovende killinger

Lilla/chokoladepigen - dejlig rund og fin i hovedet.

Onsdag den 10. juli: Så fik killingerne nogle legekammerater. Kismira har født 3 velskabte trolde. 2 piger og 1 dreng. 89, 93 og 110 gram, og de blev født på 1 time. Så det er bare så flot gået af Kismira og ikke mindst også farmanden, som man ofte glemmer. Men Obelix ville nu heller ligge i soveværelset imens de små blev født. Så der var ikke megen støtte at hente fra ham.

Kismira med sine kun 1 time gamle killinger. 2 piger og 1 dreng på 89, 93 og 110 gram.