R-kuld    S-kuld   T-kuld   U-kuld    V-kuld    W-kuld    X-kuld   Y-kuld    Z-kuld    A-kuld    B-kuld   C-kuld    D-kuld    F-kuld

Født den 31. maj 2005

2 piger og 1 dreng

Con Meo's Yamina x Cimbrer's Baltazhar

Chokoladetabby han, lillatabby hun og chokolademasket hun

November 2010 - et nyt billede af Enya, som er så utrolig smuk og dejlig. En chokolademasket udgave af sin mor Yamina - det er utrolig som de ligner hinanden. Og ikke mindst i adfærd....

Onsdag den 19. oktober - så kom dagen hvor Elina også skulle flytte hjemmefra. Sorgens dag, for hun er en pragtfuld killing med det skønneste temperament nord for Alperne. Frisk og frejdig når det passer ejeren, og det er jo skønt. Forsoningen i det nye hjem gik fint. Elina er flyttet ud til Aros, som Helle og Richard fik i julen 04. Den anden storebror er en flot MCOblandning, men den var ikke særlig glad for Elina, så den ville straks ud igen. Men Aros og Elina blev venner på ganske kort tid - Elina stangede og snøg sig op ad Aros, som dog syntes han at hun var "lidt" farlig. Ca. 2 minutter gik der før Elina følte sig hjemme - og efter 30 minutter tjattede Aros også til Elinas legetøj sammen med hende. Og 1 time efter var der turbofræs rundt i hele stuen - Aros først og Elina bagefter. SKØØØNNTTT syn og jeg kunne køre hjem igen med endnu en super oplevelse med at aflevere en killing til rette hjem.

Con Meo's Elina i sit nye hjem. Den brune birma er Con Meo's Aros. Billederne er ikke af bedste kvalitet - men de er skønne alligevel pga. situationerne.

   

Elina lige da hun skal til at flytte hjemmefra som 4½ mdr. gamml

 
Fredag den 23. september - Elina er nu 16 uger gammel og søger stadig det rette hjem. Hun er meget meget kærlig og hengiven, og der er fuld drøn på hende. Hun skal bo i en familie som har tid og lyst til hende, gerne med børn, og sammen med en anden kat eller hund. Hun sælges kun som kælekat, og hun er så lys i aftegningerne, at jeg ikke kan se om hun kan udstilles, hvis køber får lyst til det. Men det vil jo bare være en sidegevinst, idet hun stadig sælges til kælekattepris.

Con Meo's Elina - lillatabby birmapige. Hun er 16 uger på billedet

 
Onsdag den 7. september - Elina er stadig til salg, og hun nyder livet her. Idag fik hun en daggammel kylling sammen med de andre - hun var den eneste som fandt ud af, hvordan man skulle patere sådan en krabat. Hun er hele husets kæledække, og er meget mennskesøgende. Hun elsker at putte i armhulen, og det er dejligt.

Con Meo's Enya og Con Meo's Filoni hygger sig i løbegården - de er et yndigt kærestepar

 
Mandag den 29.august - Så er killingerne klar til at flytte fra reden. Ecco kom hjem til sin nye familie fredag, og får en dejlig birma som legekammerat. Enya bliver her hos os, fordi hun er den eneste hunkilling til avl fra Yamina, men hun er nu også en ganske nydelig pigemis. Elina søger stadig den rette familie, hvor hun kan få selskab af enten en anden hund eller kat.

Killingerne er 12 uger her. Til venstre Elina, i mindten Ecco og til højre Enya.

   
   
   
Enya snakker lidt med Danilo som jo er vores fertile hankat. Uff hvor er den sol skarp - Enya som 12 uger gammel

Enya har stjålet en legepind og skynder sig afsted - for INGEN skal forsøge at stjåle noget fra hende.

   
   
Elina som 12 uger gammel. Hun har et utrolig sødt temperament og er meget menneskesøgende. Hun søger fortsat et nyt blivende hjem. Til salg Ecco som nu hedder Tuco er ankommet i sit nye hjem i fredags. Han ligger her med sin nye far Lars, som er VILD med katte og altid kan findes på gulvet, når han er på besøg os hos. Tak til Gitte og Lars fordi I vil give Ecco et godt og trykt hjem.
 
Fredag den 19. august - det er ikke fordi vi ikke vil opdatere, men vi har travlt med planlægning af vores bryllup. Derfor er der lidt lang tid imellem opdateringerne. Men killingerne har det godt. De er blevet store og flotte. Enya har igen pels, og siger man at birmaen har silkeblød pels så "passer" det ikke. For den har Enya - det er den mest bløde pels jeg nogensinde har mærket på en birma. Ecco skal hjemmefra om 1 uge, og Elina er stadig til salg til rette køber. Hun spinder og render rundt imellem benene på os. En rigtig dejlig pige må jeg sige.

Con Meo's Enya som 11 uger gammel. Hun har lige fanget en levende mus - den er hun ved at spise på det ene billede. Det er helt klart Yamina som har lært hende det - for mor er kommet med flere mus til hendes børn. Ikke at jeg syntes det er særlig lækkert, og de bliver da også smidt ud på marken straks.

 
Lørdag den 16. juli - Så blev kanten af den store kravlegård for lille. Enya, den trold var først fremme i skoen som sædvanlig. Og når en kommer over kanten, så går der sekunder så kommer de andre. De er blevet så gode, at de selv hopper retur til kravlegården. Og det er godt for Filoni hverken kan eller vil forsøge at springe efter dem. Så han nyder når de kommer retur.
"du tager altså ikke mine killinger" - Kismira passer godt på de små. Er det katten som er lille eller manden som er stor??
   
Halløjsa - er jeg ikke kær?? - Enya som 6 uger gammel Enya som 6 uger gammel. Hun er chokolademasket og har ikke særlig meget pels, men det er ved at komme fint.
   
Ecco som 6 uger gammel - chokoladetabby
   
Elina som 6 uger gammel - lillatabbymasket Ecco til venstre og Elina til højre
   
Søndag den 10.juli - Killingerne er snart 6 uger gamle, og de er ved at være rigtig dejlige. De er ret kloge og ikke mindst frække. De spiser godt og går fint på bakken. Men hold da op alt det grus, som de hele tiden får ud på gulvet fordi de leger i det. Men sådan er det med små missebørn.
Con Meo's Ecco - 5 uger - chokoladetabbymasket
   

Århhh .....den afspærring kan skubbes ned - vupti den skal vi nok få ordnet, så vi kan komme ud og nyde friheden. Killingerne 5 uger gamle.

   
Con Meo's Enya - 4 uger. Chokolademasket Con Meo's Elina - 4 uger - Lillatabbymasket
 
Tirsdag den 21. juni 05 - så er killngerne 3 uger gamle og er sødere end nogensinde. De er begyndt at udforske fødekassen lidt mere, og nyder hinandens selskab. Yamina og Kismira deler deres 4 killinger ved at Kismira giver mælk og Yamina tager det sure arbejde med rengøringen af bagdelene. Indimellem overtager Yamina dog også det hyggelige, men jeg tror hun nyder, at kunne gå fra de små når det passer hende. Så tager hun lige en legetur i løbegården med en af de gamle, og soler sig lidt.

Kismira med killingerne - chokotabbyen til venstre, så lillatabbyen, Filoni, som er Yaminas killing samt chokomaskepigen til højre.

   
 

Lillatabbypigen, som er den smukkeste i kuldet pt. Hun har et utrolig smuk ansigt og look, og jeg håber det varer ved.
 
 

Con Meo's E-chokoladetabbydreng som knap 3 uger gammel.

 
 
Søndag den 12. juni 05 - Så er der kommet øjne på dem alle, og de er godt nok søde. Farverne er jeg igen i tvivl om - ham fra Baltazhar laver altså nogle underlige farver. "Kejser" var jeg ikke i tvil om, at han var lilla - men måske trækker jeg i land og han bliver chokoladetabby istedet for. Så er der en chokoladepige, og en.....jah måske lilla/lillatabby pige. Men alle er ihvertfald tykke og runde og Yamina er en pragtfuld mor. Hun var dog noget utilfreds i går, da jeg havde købt et flot nyt lammeskind til hende og killingerne. Så gad hun da ihvertfald ikke være hos dem så meget, men de små hygger sig så til gengæld i lammeskindet.
Con Meo's E-chokotabbymasket dreng til venstre og Con Meo's E-chokolademasket pige til højre. 14 dage gamle Yamina og Kismira i en lækker rede

 

 
Søndag den 5. juni 2005 - Yamina har fået killinger. Hun var noget tyk, og der var sørme også mange killinger i hende. 6 stk i alt - og 3 fødte hun på 1 time. Så holdte hun en pause på 1 time. Så fik hun nogle veer, og der skete ikke mere. Jeg kontaktede den vagthavende dyrlæge og beskrev forløbet, og han ville ikke se hende, men bad mig se tiden an. Der skete stadig ikke noget, og jeg blev noget urolig. Så jeg ringede til vagtdyrlægen i Århus, hvor jeg har dyrlæge. Han mente ej heller, at der var noget akut, så jeg ventede lidt endnu. Til sidst endte det med kejsersnit hos mine egne dygtige dyrlæger, Abild Dyreklinik, og der kom 3 dreng ud af det. Men 2 var døde, idet de havde forsøgt at komme ud i fødselsgangen på samme tid. Den sidste killing lå i det andet horn og levede - men han havde det ej heller for godt. Men "Kejser" lever stadig og er nu den største. Han bliver med sikkerhed lilla, for der er bare slet ingen farve på ham. De 2 andre er piger - den 4 killing døde 4 dage gammel. Hvorfor må guderne vide, men han ville bare slet ikke tage på, og jeg sondefødede ham og de andre, idet de ikke tog på. Jeg formodede, at det var pga. manglende mælke hos Yamina, men først da han døde så begyndte de andre at tage på. Det er en spøjs natur de dyrebørn har.

 

   
   
   

 

 

 

 

 

 

 

 

Besøgstæller